Kender du til følelsen af ensomhed? Det tror jeg, at de fleste af os i virkeligheden gør. Men hos nogle bliver følelsen meget stor og dominerende, og kan gøre at man føler sig sat helt udenfor verden.
En stor magtesløshed og opgivelse kan følge i kølvandet for i yderste instans, hvad er det så, vi mennesker lever og kæmper for, hvis ikke vi gør det sammen med nogen?
Jeg vil gerne komme med et gæt: Det, der føles allersværest ved ensomheden, er sikkert, at andre opdager, at du er det. Ensomhed er et tabu. Ensomhed er skamfuldt i sig selv. Netop derfor er det så pokkers svært at inddrage andre i den.
Jeg vil i dette indlæg give dig et par forslag til at slippe følelsen af ensomhed, for det kan godt lade sig gøre..
Allervigtigst er det dog at erkende: Du er ikke alene. Hvis du er ensom, er du ensom sammen med alle os andre ensomme sjæle, så velkommen i klubben…. vi er der alle i ny og næ…
Hvad er ensomhed?
Ensomhed kan opleves på flere forskellige måder. Det kan både være følelsen af at være alene i verden, når du reelt er alene. Men det kan også være følelsen af at være alene i verden, på trods af at du er sammen med mennesker det meste af tiden.
Hvis jeg skal beskrive ensomhed med mine egne ord, så er det et slags indre fængsel der dukker op og som du ikke er i stand til at komme ud fra. Det er når du gemmer noget indeni dig selv, som dine omgivelser ikke må kende, se eller opdage. Det kan skabe en følelse af at leve et dobbelt liv. Der er facaden som din omverden ser og møder, og omme bagved er der den rigtige dig, som oplever sig ensom, fordi den aldrig bliver set.
Så kunne det jo være nemt at sige, at du bare skal vende vrangen ud på dig selv. Men så let er det dog ikke. Du bliver nemlig højst sandsynligt ramt af skammen, som fx kan sige:
- Jeg er forkert, og tænk hvis de opdagede det!
- Jeg er anderledes, og tænk hvis de opdagede det!
- Jeg er svag omme bagved, og tænk hvis de opdagede det!
- jeg er et dårligt menneske, og tænk hvis de opdagede det!
Fortsæt selv listen..
Hvordan jeg selv oplevede ensomhed
I mange år var ensomhed en fast følgesvend i mit liv. Jeg skjulte faktisk hele min indre verden for min omverden og viste dem en stærk facade i stedet. Det gjorde mig frygtelig ensom indeni. Her er et par eksempler:
- Da jeg havde en spiseforstyrrelse, var jeg kronisk bange for at nogen skulle opdage det og afsløre mig i mit dobbelte liv. Udenpå havde jeg tjek på livet og mig selv, indeni var der kaos og jeg var krakeleret. Jeg skjulte hvor ked af det og bange jeg i virkeligheden var, og blev enormt ensom i mine følelser, fordi de kun levede indeni mig og ikke blev delt med nogen
- I livet med diabetes har jeg tit oplevet følelsen af ensomhed i alle de dagligdagskampe med sygdommen, som mine omgivelser slet ingen anelser havde om. En hel usynlig rygsæk af tanker og følelser omkring sygdommen og dens konsekvenser levede et ensomt liv
- Mine følelser var for mig skamfulde i sig selv, og derfor holdt jeg dem væk og blev ensom, fordi ingen så hvordan jeg i virkeligheden havde det
- Min ensomhed måtte ingen opdage, fordi den var så skamfuld i sig selv, så jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at lade som om at den ikke eksisterede med en konstant frygt for at blive afsløret
Hvad jeg erfarede, da jeg brød skammen over min ensomhed
Hvad jeg erfarede da jeg brød skammen kan jeg egentlig skrive ret kort, men igen og igen måtte jeg erfare det for at tro mine egne øjne:
“Hold da op! Andre er ligesom mig! Andre føler sig også kede af det, angste, skamfulde, forkerte og ensomme! Andre med spiseforstyrrelser laver lige så mange skøre, skæve og uforståelige ting som mig! Andre med diabetes kæmper de samme kampe som mig! Andre føler sig også alene og skammer sig over det..!”
Sådan bryder du følelsen af ensomhed
Jeg ved godt, at disse forslag er lettere sagt end gjort, men som Anders Lund Madsen siger i nedenstående video, så er der faktisk ikke andet at gøre, end at stikke hånden ind i livet. Skam kan ikke leve i lys, og derfor skal den ud i lyset. Derfor:
- Forhold dig til hvad det er du skjuler. Hvad er du bange for, at andre skal opdage om dig? Hvad er det, som de ikke må afsløre og finde ud af? Og hvad kan du stille op med det?
- Når du deler det, du skjuler med nogen, og de møder dig i det, forsvinder ensomheden fra det. Så tal med nogen! Tal med din lærer, tal med din træner i klubben, find andre med diabetes, mød op i LMS eller andre foreninger. Det væsentlige er, at du finder andre, hvor du kan blive tryg nok til at dele lidt af det, som du skjuler.
- Findes der mon et par gode øjne, som du kan kigge ind i for en stund og føle samhørighed sammen med?
- Nogle gange hvis man har det rigtig skidt, kan det dog være svært at finde samhørigheden med andre mennesker, fordi det måske er det man frygter allermest. Så kan det faktisk hjælpe at høre taleradio, se TV, prøve at have øjenkontakt med kassedamen, tale lidt med ekspedienten i tøjforretningen, finde mennesker online, ringe til en telefonrådgivning osv.
- Gå i individuel terapi eller gruppeterapi, hvor du kan blive mødt og set, som den du er, og opdag om dig selv at du er okay og ikke forkert.
Så ræk hånden ud og opdag at der er hænder, der vil tage imod dig. Jeg lover dig – det kan godt lade sig gøre og de er der. Jeg er ikke længere ensom, og det tog sin tid at komme ud af, men det lod sig gøre. Skridt for skridt.
Enhver rejse starter dog med et lille skridt. Så start med at se nedenstående lille video om ensomhed. Du er ikke alene, og det er så pokkers svært at huske, men du skal til at lukke dig selv ud fra dit indre fængsel…
Hvis du har brug for min hjælp til at komme ud af ensomheden, så tøv ikke med at skrive til mig her.
