Har du accepteret din diabetes?

Diabetesaccept er vigtigt. Mange af de diabetesklienter jeg får i terapi, kommer ind med en vis tvivl om, hvorvidt de egentlig har accepteret deres diabetes – og hvis ikke, om det mon så er derfor, det er så svært at bære sygdommen.

Det jeg kan se, er at der er en gennemgående forståelse af, at diabetes er noget, vi skal lære at acceptere en gang for alle, og når den er accepteret, så burde det køre rimelig godt på skinner. Men er det egentlig sådan det er?

Livet forandrer sig – kan din diabetes følge med?

Min erfaring siger mig, at det at acceptere at leve med en kronisk sygdom som diabetes, langt mere er en løbende proces, der finder sted, end det er en “once in a lifetime” accept, man skal nå frem til.

Der er perioder hvor du sikkert har accepteret din følgesvend. Den fylder ikke så meget i livet. Tilpas nok til at den er rimelig velreguleret og tilpas lidt til, at der er plads til dig og livet i al almindelighed. Dagene går, og livet er, som det nu engang er.

Men så sker der noget. Noget ændrer sig i dit liv. Det kan være at du bliver single eller skilt. Bliver forælder. Det kan være du skifter job eller går fra studie til job. Det kan være du flytter. Det kan være din psykiske tilstand ændrer sig både i opadgående eller nedadgående retning. Du får mere eller mindre energi. Måske du starter på en ny sport. Det kan være så meget…

Men hvad sker der så med din diabetes, når livet forandrer sig?

Med livsforandringer følger diabetesforandringer

Ja, nu må du oftest igen skulle igennem følelserne og tankerne omkring din diabetes. Nye livsomstændigheder gør nemlig, at du er tvunget til at forholde dig til din diabetes på ny, fordi dine blodsukre naturligt vil blive påvirket af de fysiske og/eller psykiske ændringer, du gennemgår.

Det kan give en ny bølge af følelser, der handler om at skulle forhandle om din diabetesaccept på ny.

  • Det kan være, at du bliver forbandet vred på din diabetes…
  • At du ønsker den hen, hvor peberet gror…
  • At du synes, at det er dybt urimeligt og uretfærdigt, at det netop er DIG, der sidder med denne sygdom…
  • Det kan være, at du på ny føler det som en begrænsning eller en for stor klods om benet…
  • Og det kan være, at det føles som en ny bølge af sorg over at have mistet noget af livets lethed og friheden til at kunne være impulsiv…

Og så er der en vis risiko for, at du slår dig selv i hovedet med tanker som: Burde jeg dog ikke være færdig med disse ting? Burde jeg ikke på nuværende tidspunkt have accepteret min diabetes?? Burde jeg ikke have opnået diabetesaccept?

Diabetesaccept – en løbende forhandling

Det vigtigste er i første omgang virkelig at indse, at det at have diabetes er en løbende proces, også på den psykiske front. Du vil uundgåeligt skulle forholde dig til sygdommen på ny igen og igen.

Så acceptér dine følelser. Vær ked af det, vred, ærgerlig og tillad dig selv en øv-dag i ny og næ, når noget forandrer sig.

Det er okay.

Hvis du tillader følelserne at være der – hvis du “ser og hører følelserne”, som var det et lille barn, du måtte tage dig kærligt af, så stilner de hurtigere af, og du kan hurtigere finde overskud og glæde igen – og bruge dit krudt på livet med alle dets forandringer.

Og når forhandlingerne er overstået og du igen har fundet balancen både fysisk og psykisk med din livsledsager, så har du givetvis opnået nye indsigter omkring dig selv og din sygdom på vejen. Du har brugt livets snublesten som en trædesten til et nyt stadie af livet.

Diabetes er sommetider en hård følgesvend. Acceptér det, vær med det, lær af det.

Det er, som det er – og det er okay.

Hvis du har brug for hjælp til at acceptere din diabetes for første gang eller på ny, så hiv fat i mig. Du kan skrive til mig under kontakt eller sms/ring på tlf: 61666188.