Svære følelser kan være en større mundfuld at rumme indeni end hvad man umiddelbart skulle tro. Når det er svært at være med de svære følelser kan det give en hel masse udfordringer i livet. I dette indlæg vil jeg derfor kigge på, hvordan de svære følelser kan have en stor betydning for udviklingen og vedligeholdelse af spiseforstyrrelse.
- Kan du mon mærke, hvor i kroppen dine følelser sidder?
- Ved du, hvordan de føles?
- Ved du, hvad dine følelser hedder?
- Kan du være i dine svære følelser, eller er de farlige?
- Ved du, hvad du skal gøre med dine svære følelser?
- Kan du acceptere dem?
Uro, rastløshed og de svære følelser
De fleste med en spiseforstyrrelse har uroen og rastløsheden som en irriterende følgesvend i dagligdagen.
Når du rammes af en uro i kroppen, som du ikke kan finde ud af, hvad kommer af, så kan du fx føle dig tvunget til at forsøge at spise dig til ro. Du mærker måske fornemmelser eller følelser i kroppen, som er svære at have med at gøre. Måske er du ked af det eller vred, og disse følelser er for dig ikke tilladt. Så hver gang disse følelser rører på sig, så bliver du nødt til at bruge spiseforstyrrelsen som værktøj.
Måske er du så bange for at slappe af, fordi du dér kommer i kontakt med alle de forbudte følelser nedenunder. Så du er så udmattet af at løbe rundt, at du bruger spiseforstyrrelsen til at overkomme trætheden.
Uroen er en pine, og du har sikkert oplevet at gå rundt om dig selv og frem og tilbage et hav af gange, indtil du til sidst giver op for at få ro. For følelser kan føles farlige…
Uroen handler om en slags bagvedliggende angst. Der er noget du er bange for at være i og mærke. Har du prøvet at blive siddende og mærke hvad der sker, selvom du har uro fra top til tå?
At mærke kroppen og de svære følelser
Følelserne bor nede i kroppen, siger man. Så hvis de svære følelser er farlige at mærke, fx fordi de ikke har været tilladt i barndomshjemmet, ja så er det oplagt at afskære sig kontakten med sin egen krop.
Det betyder, at man kan opleve, at man har et slags distanceret forhold til kroppen. Kroppen er et vedhæng. Den er en ting, som skal styres og formes og blive “rigtig”. I modebladene står der, at man skal spise på X måde, og man kan udregne BMI, så man ved, hvor meget man skal veje osv. Kroppen bliver en maskine og en slags ting, man styrer udefra, og som man kontrollerer, alt hvad man kan. Alt hvad der mærkes dernede fra af sanser og følelser, de forsøges fjernet med viljens kontrol.
Når man ikke har så meget kontakt med kroppen, kan man også ofte opleve, at det er svært at vide hvordan ens krop egentlig ser ud. Det er som om, at kroppens figur ændrer sig med humøret, og det kan føles som om, at spejlet kan snyde én. Man oplever kroppen udefra, men når man ikke kan mærke den indefra, så kan man ikke rigtig se den, for så eksisterer den på en måde ikke rigtig.
Men nede i kroppen bor også gode følelser af lyst og velbehag. Når man har kontakt med sin krop og dens følelser, kan man mærke hvad man har LYST til at gøre, og hvad man har lyst til at spise. Man kan mærke, når man er mæt og hvornår man igen er sulten, både hvad angår mad men også i relationelle sammenhænge. Man kan mærke, om man har lyst til at gå en tur eller løbe en tur eller ligge på sofaen, være alene eller sammen med nogen.
Jo mere man tillader sig selv at lytte til, hvad man har lyst til, jo mere behøver man ikke at styre alting fra hovedcentralen, for så får kroppen helt automatisk det, som den har brug for.
Behov
Måske er det ikke tilladt for dig at have behov? Det betyder måske, at du hver gang tilsidesætter dig selv, for i stedet at tilfredsstille andres behov. Når du skal ud med veninden, og hun spørger, hvad I skal lave, mærker du ikke, hvad du har lyst til eller behov for, men går med på hendes forslag automatisk.
Du spiser på en måde noget, der ikke smager godt, og som ikke er godt for dig, men du gør det alligevel.
Måske viser det med behov sig også ved, at når du mærker et behov, så må du gøre, hvad du kan for at få det væk, fx sætte spiseforstyrrelsen i gang? Andre mennesker må ikke opdage, at du har brug for noget. Behov kan føles forbudt og du skjuler dem givetvis?
Nej du er mest til i deres tjeneste og vil nok helst ikke række ud efter noget eller nogen. På en måde kan det være, at du overspiser lidt af andre menneskers behov for at gøre dem tilpasse, og dermed bliver underernæret i dine følelser, fordi du ikke får tilgodeset dine egne. Og hvad sker der så? Så må du højst sandsynligt fylde dig med rigtig mad i stedet.
Hvis ikke du formår at tilgodese dine egne behov, kan du derfor have en tendens til at udslette en del af dig selv eller hele dig, for at kunne leve efter andres behov. Overtilpasningen til andre har til hensigt at sikre dig, at andre kan lide dig og engang har det måske været din eneste måde at kunne få kærlighed på i din familie.
At arbejde med dine følelser og behov gennem kroppen i psykoterapi er rigtig givtigt og giver ofte rimelig hurtigt resultater.
