Overvægtens psykologi handler om, hvad der kan ligge til grund for overvægten. Spiseforstyrrelsen overspisning medfører ofte overvægt og eventuelle komplikationer heraf på grund af de mange overspisninger. Men der findes også nogle overspisere, som ikke er overvægtige – ligesom der findes overvægtige, som ikke har spiseforstyrrelsen overspisning.

I det nedenstående kan du tage et lille kig på overvægtens psykologi og hvad der kan ligge bag overvægt.

“Så tag dig dog sammen…”

Hvis du er overvægtig kender du helt sikkert til skylden og skammen over din krop og over at du igen og igen mister kontrollen over dig selv. Mad bliver blot indtaget for at dulme og dække over noget indeni. Du kan selv have væmmelse og lede over dine handlinger og føle stærk skam, men du føler dig tvunget til at gøre det alligevel.

Jeg ved, at det ikke er din skyld, at du er overvægtig, for der er en grund til det, og du har sikkert sagt “så tag dig dog sammen” til dig selv tusind gange, og gjort alt hvad du kunne med viljens kraft. Jeg tror også på, at hvis du “bare” kunne tage dig sammen, ja så havde du gjort det for længst. Der er ingen, der vælger overvægten frivilligt til, så det er ikke en skam at være det, men der er en grund til, at du er det. Overvægtens psykologi er reel – der er altid en grund!

Selvom overvægten er et produkt af overspisningen, så har den dog også et symbolsk sprog og en funktion i sig selv. Den fortæller på en måde en historie med nogle budskaber om overvægtens psykologi.

Mange føler ikke, at de kan sætte grænser over for andre mennesker, og kroppen bliver da grænseløs i sit udtryk.  Fedtlaget kan også fungere som et forsvar mod omverdenen. Et slags helle, et sted hvor man kan gemme sig væk og være beskyttet omme bagved.

Kroppens beskyttelse – overvægtens psykologi

Der kan være mange grunde til, at du har brug for de ekstra kilo. Måske er der noget af nedenstående, som vækker genklang i dig?

  • Måske gemmer du dig for ikke at være et attraktivt seksuelt menneske, som kan få opmærksomhed fra mænd? Det kan være at du har været udsat for seksuelt eller andet overgreb fysisk eller psykisk og nu derfor har brug for at beskytte dig?
  • Måske gemmer du dig, fordi du ikke helt føler, at du har retten til at være til i verden ligesom andre mennesker? Du kan måske føle, at du ikke helt har retten til at eksistere?
  • Måske føler du dig ikke helt klar til at være voksen med alt hvad det indebærer? På den måde kan du gemme dig lidt bag kiloene.

Man kan sige, at overvægten beskytter dig på en måde mod en muligvis fjendtlig eller farlig verden derude. Overvægten kan ubevidst opleves som livsnødvendig for at overleve – eller den kan have været det på et tidspunkt i dit liv.

Hvad det er, som er eller har været svært for dig, det ved kun du. En ting ved jeg dog – der er en grund til, at du har taget spisningen og heraf overvægten til dig som dit redskab, for hvis ikke det havde haft en funktion, så havde du valgt et andet.
Hvis du vælger at gøre noget andet end det, du plejer, så får du også noget andet. Så en god idé er at stoppe slankekuren – den dur alligevel ikke! Der findes en smartere vej ud af overvægtens psykologi, hvor du kommer i balance med hele dig. Jeg ved, at det kan lade sig gøre. Tør du?
Tag fat på overvægtens psykologi og få kigget på, hvad der ligger bag kiloene. Først da er det min erfaring, at det er muligt at smide overvægtens beskyttende hinde. Men når du er klar, ja så sker det helt af sig selv, og det behøver ikke at være nogen kamp.

Jeg hjælper dig gerne på vej. Book en tid eller stil dine spørgsmål til mig under kontakt.