Social angst og de sociale udfordringer med en spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse følges tit af en portion social angst og ensomhed heraf. Frygten for at blive afsløret af omverdenen og at de på en eller anden måde skal få øje på hvem/hvad, der gemmer sig inderst inde, kan føles så svært og farligt, at spiseforstyrrelsen kan blive sat i gang i mange sociale situationer, for at man kan overkomme det.
Og måske styrer det lave selvværd dig, og du føler dig bare rigtig tit som et mindreværdigt menneske, som ikke helt har retten til at være til på samme vilkår som alle andre. Så bliver social angst og ensomhed en følge af, at du måske trækker dig fra en hel masse sociale ting.
Det kan fx blive svært til festlige lejligheder, hvor du forventes at spille en bestemt rolle og være i et bestemt humør og mingelere rundt.
Du kender måske også de situationer, hvor du fx har ladet chefen, kollegaen eller veninden gå over dine grænser, og du så bagefter bruger maden som straf på den ene eller anden måde, for “det er jo mig, der er noget i vejen med…”
Spiseforstyrrelsen kan også optage pladsen for det sociale liv, og den bliver på en måde din tætteste relation. Du vil simpelthen hellere blive hjemme og planlægge din slankekur eller din næste overspisning, end at være social sammen med andre.
Eller du melder afbud, når du skal ud at spise hos nogen, fordi du dér ikke har kontrol over maden. Måske fylder spiseforstyrrelsen bare det meste, og sociale aktiviteter med andre bliver mindre vigtige?
Det kan endda også sagtens være, at du opdager, at når du er sammen med andre, så kan du ikke vente på at komme væk og blive alene, så du kan gennemføre det, du nu skal i din spiseforstyrrelse.
Ensomhed og spiseforstyrrelse
I dagligdagen føler du måske, at du er “alene i verden”. Alle ser ud til at være sammen og at være glade og have overskud, og du tænker måske, at du står udenfor verden, og ikke kan finde ud af at leve i den. Som om du ikke hører til. Ensomheden kan føles stor og svær, og kan gøre, at spiseforstyrrelsen kan være din ledsager i en periode, så du i hvert fald ikke er helt alene.
På en måde kan man også sige, at ensomheden kan opstå som en konsekvens af spiseforstyrrelsen, fordi du ikke rigtig har overskud til at andet end netop at være sammen med din spiseforstyrrelse. Den optager nemlig al pladsen.
Når ferierne og højtiderne sætter ind, og dagligdagens struktur og ramme omkring dig forsvinder, så kan fokusset på maden og din krop både være en anden form for struktur, der holder sammen på dig, men også stå som det, der fylder tomrummet ud, og beskytter dig som en ven mod ensomheden, som kan være stor i disse tider af året.
Du kan spørge dig selv: Findes der mon nogen omkring dig, som du kan lukke ind i din lidt hemmelige og ensomme spiseforstyrrede verden, så du kan få brudt skammen og ikke være så alene om alt det svære?
Psykoterapi kan være en rigtig god hjælp til at få brudt social angst og ensomhed, og det hjælper jeg dig gerne med. For der findes en vej ud…
Skriv til mig under kontakt, og tag skridtet til at komme videre nu.
